Har du slået dig på livet? Gør dine tanker ondt? Er du lagt ned af din energi? Er der inflammation i dine følelser?
Når vi oplever at kroppen gør ondt, har spændinger forskellige steder der fx. giver hyppige hovedpiner, ondt på en måde så vi har svært ved at overkomme det liv vi plejer at leve, så er det helt naturligt at søge hjælp for det. Vi ønsker ikke at skulle blive begrænset i den måde vi vil leve vores liv på. Fysioterapeuter, kiropraktikere, massører og andre kropsbehandler har masser at lave og der er intet tabu belagt i at få hjælp til kroppen.
Det gælder stadig ikke i samme grad når vi har brug for hjælp til det som er inden i os, vores sind, psyke, følelser og tanker. Hvordan vi oplever vores liv både fysisk og psykisk kommer i høj grad fra vores indre liv. Årsagen til symptomer vi mærker i kroppen som smerter, stivhed, uoplagthed og manglende energi behøver ikke at have rod i et fysisk problem, men kan sagtens stamme fra noget i vores følelsesliv vi ikke tager os af.
Når vi søger hjælp til fx. destruktive vaner, stress, depression, nedtrykthed, fobier, lavt selvværd eller selvtillid, tankemylder eller angst, har vi ofte gået med det i lang tid. Der har vi klemt balderne sammen, været "stærke" og fortsat til det næsten ikke kunne lade sig gøre længere.
Det er virkelig trist og selvfølgelig udtryk for den kultur og baggrund vi har med os. MEN ikke alene er det muligt at få hjælp til en specifik situation, vi kan samtidig også få redskaber til at tage os bedre af os selv fremover.
- blive bedre til at mærke efter i kroppen og ikke kun at have opmærksomhed fra halsen og op
- forstå vores helt egen GPS, mærke følelserne løbende og handle i overensstemmelse med dem, når det er relevant
- få styr på tankerne og hvor meget de fylder
- ændre negative begrænsende overbevisning og tanker om os selv, som vi oftest har haft med os fra en tidlig alder
- blive klog på hvilken handling der skal til og hvordan tager vi aktion uden hele tiden at skulle basere det på selvkontrol og viljestyrke, men at handlinger udspringer mere naturligt og ud fra et kærlig sted i os
En kort opstartssamtale giver dig et godt indtryk af hvad du kan forvente og opnå
Jeg ved at man oftest gør sig en masse overvejelser inden man er klar til at søge hjælp. Det er helt naturligt og selvfølgelig udtryk for at det er en stor beslutning.
- Hvilken type behandling er rigtig for mig?
- Er det trygt for mig at åbne op for det som er sårbart?
- Har behandleren en solid faglig baggrund med de rette kompetencer
- Har jeg brug for hjælp eller går det i orden af sig selv?
- Vil jeg bruge de penge som det koster
- Hjælper det virkeligt?
- Hvad tænker mine omgivelser?
- Bliver det værre før det bliver godt?
- Hvordan er det anerledes end når jeg taler med mine venner/veninder?
For at tage stilling til om du har brug for hjælp udefra, kan det måske hjælpe dig på vej, at svare på følgende spørgsmål:
- Hvor meget fylder problemet i mit liv? og hvordan påvirker det min dagligdag
- Hvor længe har det stået på?
- Er det en tilbagevende problemstilling som jeg kender godt?
- Har jeg redskaber til at arbejde med det selv og ved jeg hvad der hjælper mig?
Jeg tilbyder kun forløb på minimum 3 gange og oftest 4 eller 5. Det afhænger af problemstillingen som du kommer med. Det giver ikke mening for mig at give dig indtrykket af du kan opnå indsigt og afklaring til at opnå en varig forandring efter 1 gang.
Derfor tilbyder jeg en gratis kort opstartssamtale hvor du fortæller lidt om det du kommer med og jeg fortæller dig mere om et forløb og den måde jeg arbejder på. Det er selvfølgelig også muligt for dig at stille de spørgsmål som du måtte have.
Samtalen giver dig afklaring på om det er noget du har lyst og tiltro til og ligeledes også om det er trygt for dig at indgå i et samarbejde med dig.
Du kan booke en opstartssamtale ved at:
eller sende mig en mail eller ringe til mig på 2511765.
Jeg ser frem til at møde dig.