Din forandring og dit ønske - samt spot på det der lige nu, er en forhindring  

Et forløb hos mig tager altid udgangspunkt i den forandring du vil opnå. Når vi ønsker at ændre noget i vores liv, er det væsentlig for at realisere forandringen, at vi ved hvor vi vil hen og hvordan det skal være anderledes, når vi når målet. Jeg mere tydeligt det er for os, hvad forandringen reelt kan betyde for vores liv, jo mere kan vi bruge det som motivation, når vi oplever bump på vejen.

Et forløb handler også i høj grad om at afdække den situation du står i lige nu, hvad er årsagen til det du oplever og at arbejde i dybden med at afklare og bearbejde de følelser, der er bundet op på den.

Til at arbejde terapeutisk og i dybden med en problemstilling og samtidig skabe vej til din forandring, bruger jeg redskaber og teknikker inden for hypnoterapi, psykoterapi og coaching. Kombinationen er effektiv til at få ryddet op i din bagage og samtidig fastholde den forandring du ønsker.

En session hos mig tager omkring 2 timer og er altid en kombination af samtale og hypnoterapi. Du kan læse mere her omkring hypnoterapi, psykoterapi og coaching her.

Jeg tilbyder kun forløb af minimum 3 gange og oftest 4 eller 5. Det afhænger af problemstillingen, som du kommer med. Det giver ikke mening for mig, at give dig indtrykket af du kan opnå indsigt og afklaring til at opnå en varig forandring efter 1 eller 2 gange.

En kort afklarende samtale giver dig et godt indtryk af hvad du kan forvente

Jeg ved at man oftest gør sig en masse overvejelser inden man er klar til at søge hjælp. Det er helt naturligt og selvfølgelig udtryk for at det er en stor beslutning.

Hvilken type behandling er rigtig for mig?
Er det trygt for mig at åbne op for det som er sårbart?
Har behandleren en solid faglig baggrund med de rette kompetencer
Har jeg brug for hjælp eller går det i orden af sig selv?
Vil jeg bruge de penge som det koster
Hjælper det virkeligt?
Hvad tænker mine omgivelser?
Bliver det værre før det bliver godt?
Hvordan er det anerledes end når jeg taler med mine venner/veninder?
For at tage stilling til om du har brug for hjælp udefra, kan det måske hjælpe dig på vej, at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvor meget fylder problemet i mit liv? og hvordan påvirker det min dagligdag
  • Hvor længe har det stået på?
  • Er det en tilbagevende problemstilling som jeg kender godt?
  • Har jeg redskaber til at arbejde med det selv og ved jeg hvad der hjælper mig?

Derfor tilbyder jeg en gratis kort opstartssamtale hvor du fortæller lidt om det du kommer med og jeg fortæller dig mere om et forløb og den måde jeg arbejder på. Det er selvfølgelig også muligt for dig at stille de spørgsmål som du måtte have.

Samtalen giver dig afklaring på om det er noget du har lyst og tiltro til og ligeledes også om det er trygt for dig at indgå i et samarbejde med dig.

 

Kom hele vejen omkring dit problem og styrk din vej mod målet 

I et forløb hos mig kommer du til at arbejde med din problemstilling fra forskellige vinkler og områder i dit liv:

  • den aktuelle situation eller følelse og hvad du har med i din bagage som forstærker oplevelsen.
  • dine relationer til andre og hvordan den påvirker din situation.
  • dit forhold til dig selv og de dele af dig som lige nu står i vejen for din forandring og hvilke ressourcer, du har brug for adgang til, for at komme i mål.

Inden opstart af et forløb hos mig, vil du modtage et online kursus i at praktisere selvhypnose. Formålet med selvhypnose er at træne og lære at styre dine tanker i retning af det, du ønsker at opnå i dit liv og det vil samtidig styrke dig i dit forløb hos mig.

Når du træner det igen og igen, kan det opleves som om effekten af selvhypnosen i nogen grad sker automatisk. Du kan begynde at opleve at de sætninger du bruger i din selvhypnose, popper op i dine tanker helt automatisk. På den måde begynder dine tanker at arbejde med dig, i den forandring du ønsker, modsat at automatiske negative tanker saboterer den nye retning.

Jeg har 3 mål for det jeg laver og de forløb jeg tilbyder:

  • Jeg ved at du er et unikt og elskeligt menneske og at du rummer alt hvad der skal til for at du kan leve et godt liv - og det vil jeg altid støtte dig i at indse

  • Jeg ved at du ofte taler ud fra en gammel historie du har fået hjælp til at skabe om dig selv - og jeg vil hjælpe dig til at adskille det der er virkeligt fra det der blot er en historie - så du finder modet til at træde ud i det nye

  • Jeg vil støtte dig i opnå selvindsigt og give dig redskaber til at skabe forandringer i dit liv. Jeg ved at du kan opnå det, der virkelig betyder noget for dig - og jeg vil støtte dig i at handle så du gør