Din indgang til selvhypnosen:
Magic Hands
En kick-starter du kan bruge til at starte din selvhypnose praksis op med, er en metode kaldet Magnetic Hands.
- Stærk armene foran dig, ud fra dit bryst, med ca. 40-60 cm. i mellem dem.
- Vend håndfladerne mod hinanden.
- Luk øjnene.
- Forestil dig nu at der er 2 kraftige magneter i hver af dine hænder mod hinanden. Den magnetiske kraft i mellem dine hænder bliver kraftigere og kraftigere indtil dine hænder fysisk rammer hinanden.
- Når hænderne rammer hinanden lader du dem falde ned i dit skød.
- Brug en af de andre induktioner eller gå direkte til at sige din bekræftelse.
Kig op
Den anden kick-starter er meget simpel
- Hold dit hoved og dit ansigt i en almindelig stilling hvor du kigger ligefrem.
- Rul nu øjnene så du kan kigge op i loftet mens dit ansigt stadig er i en almindelig ligefrem stilling.
- Bliv ved med at kigge op så langt dine øjne kan se.
- Når dine øjnene til sidst bliver så trætte af at kigge op, lukker du dem.
Med træning kan det være nok til at bringe dig i en dejlig afslappet tilstand, men ellers kan du gå videre med en af de andre metoder.
Åndedrættet
Åndedrættet er et fantastisk redskab til at ændre din tilstand. Når du trækker vejret dybt og helt ned i maven, sender du signaler til det parasympatiske nervesystem, at der er fred og ingen fare på færde. Når vi trækker vejret roligt kommer vi automatisk til at slappe mere af og har lettere ved at opnå en tilstand af modtagelighed.
- Træk vejret igennem din næse og pust ligeledes ud gennem din næse.
- Træk vejret helt ned i maven på en rolig måde. Du kan lægge dine hænder på maven og mærke hvordan maven bliver mere fyldig, når du trækker vejret ind.
- Hold vejret et øjeblik.
- Pust så langsomt ud igen igennem næsen, på en stille og rolig måde.
- Lad gerne udåndingen være dobbelt så lang som en indånding.
- Dette dybe og langsomme åndedrag gentages mindst 5 gange. Hvis du ikke føler dig rolig og afslappet fortsætter du eller går videre med en af de andre metoder.
Ved at følge den anvisning kommer du automatisk ned i en behagelig afslappet tilstand, hvor dit ubevidste sind er langt mere modtagelig overfor nye overbevisninger.
Trappefordyber
- Forestil dig at du står foran en trappe med 10 trin (kan varieres mellem 5 og 20 trin).
- Se eller fornem at du går ned af trappen.
- For hvert trin du tager, forestil du bliver mere og mere afslappet.
- Tillad dig selv at for hvert trin du tager, går du ligesom dybere og dybere i dit sind.
Progressiv afslapning
Denne metode handler om at bringe dig selv i en hypnotisk tilstand ved at guide din krop til at give slip på spændinger og slappe af i kroppen.
- Luk dine øjne, tag en dyb vejrtrækning og slap af.
- Forestil dig, at når du trækker vejret ind, flyder luften gennem din brystkasse og spreder afslapning ud gennem hele din krop.
- Sæt fokus på dit ansigt, mærk hvordan du slapper af i alle muskler i dit ansigt, slap af i hovedbunden, slap af i panden, lad afslapningen brede sig videre til dine øjenbryn, dine øjenlåg, kinder, læber, sørg for ikke at bide tænderne sammen.
- Forestil dig derefter at afslapningen foresætter ned igennem din hals.
- Hver gang du møder et sted i dig, som er spændt, så brug ekstra opmærksomhed på at afspænde området.
- Foresæt på samme måde igennem hele din krop og slut af ved fødderne.
Denne teknik er også velegnet hvis du oplever at have svært ved at falde i søvn på grund af for mange tanker.
Ligesom de andre metoder kan den kombineres, hvis du har brug for det, for at opnå at føle dig afslappet og godt tilpas.