Indledende samtale

Vores første møde starter med en indledende samtale. Jeg vil spørge ind til det du ønsker, at vi skal fordybe os i, og det du vil skabe i dit liv. Samtalen kommer til at skabe en positiv retning for hele processen.

Samtalen vil desuden tjene som fundamentet for de kommende sessioner. Jeg vil, indtil vi mødes næste gang, forberede brug af meningsfuld inspiration, relevante værktøjer og metoder, så jeg er klar til at støtte dig  på den bedste måde, når vi mødes til den efterfølgende samtale.

Den nok vigtigste grund for dig, vil være at du møder mig. Under samtalen får du nemlig en god fornemmelse for, om det vil være trygt for dig at være autentisk.
Et godt samarbejde kræver, at du oplever at kemien passer og at du har tillid til både mine personlige og faglige kompetencer. Kun du ved, hvad der er bedst for dig.

Efter den indledende samtale kan du tage stilling til om du ønsker at booke en samtale, i så fald om det skal være en enkelt samtale eller en pakke med enten 3 eller 5 samtaler.

Den indledende session varer mellem 1/2 og 1 time. Den koster ikke noget, og du er ikke forpligtet til at booke en efterfølgende samtale.